Hvert år fuld af traditioner og aktiviteter, som vi gør noget særligt ud af.
Vi fejrer fastelavn, ramadan, påske, halloween og jul, som vi markerer sammen med børnene og inddrager i det pædagogiske aktiviteter i hverdagen.
Det gælder også vores egne traditioner her i Eventyrhaven, hvor vi inviterer jer forældre med. Vi har for eksempel en årlig Høstfest og en årlig fernisering, hvor børnene viser de ting frem, som de har lavet og arbejdet på i løbet af året med udgangspunkt i årets bog.
To gange om året holder vores forældreråd et arrangement på legepladsen, hvor I forældre kan komme og få en kop suppe, mens I henter om eftermiddagen, møde de andre forældre og høre om forældrerådets arbejde. Det er uformelt og altid hyggeligt.
Du kan se alle årets aktiviteter i aktivitetskalenderen herunder.