Her beskrives Eventyrhavens pejlemærker. Selvom Københavns Kommune nu kun har fokus på Den styrkede Læreplan, så har de 6 punkter fortsat aktuel relevans for os.
1. Sociale relationer – positiv voksenkontakt hver dag
Sociale relationer er noget vi skal lære at indgå i.
Vores kerneopgave er at skabe gode og trygge læringsmiljøer, hvor børn får den optimale mulighed for at udvikle deres selvværd og selvtillid, som er nogen af grundstenene for at kunne indgå i positive sociale relationer. Eventyrhaven skal være et sted hvor hvert barn bliver oplevet som særligt, fordi de er dem, og få lige præcis de udfordringer der skal til, for at udvikle deres selv. Vi lægger vægt på at vi som pædagogisk personale fungerer som gode rollemodeller og fremstår som anerkendende voksne. Det gør vi fordi vi ved at børn lærer af det de ser og oplever og spejler sig i de mennesker som de er sammen med. Børn har mod på livet og er parate og villige til at lære, men vi som pædagogisk personale har ansvaret for at skabe de rammer der bedst muligt kan understøtte deres udvikling og inspirere dem. Børnenes engagement stiger når de indgår i nære relationer, hvor de føler sig værdsat, trygge og respekteret af tillidsgivende voksne.
Vi vægter at arbejde med barnets deltagelseskompetence, altså evnen til at håndtere modgang og udfordringer i hverdagen uden at barnet mister gåpåmod.
Gennem leg og andre meningsfulde aktiviteter ønsker vi at barnet skal gøre sig væsentlige erfaringer med selvforståelse og selvhjulpenhed, som giver dem et grundlæggende demokratisk værdisæt der udvikler og understøtter deres dannelse og livsduelighed.
2. Inklusion og fællesskab – børne- og ungefællesskaber til alle
Alle børn skal ses, anerkendes og mødes som de individuelle og unikke personer de er. De skal føle sig værdifulde og som lige værdige aktive deltagere, i de sociale fællesskaber, vi i Eventyrhaven skaber rammer for.
Måden, vi arbejder med inklusion og fællesskaber på i praksis, udmønter sig ved:
Vi spejler og sætter ord på barnets følelser, handlinger og oplevelser i øjenhøjde, så det får en oplevelse og følelse af at blive mødt der, hvor det er. Det gør at barnet bliver mere bevidst om sig selv, sine egne følelser og bliver bedre til at aflæse sine venners følelser.
Vi tager højde for individuelle behov, ved bl.a. at arrangere pædagogiske aktiviteter i mindre grupper.
Vi er optagede af at børnene oplever medbestemmelse og ejerskab. Det gør vi bl.a. ved at inddrage, eller tage udgangspunkt i børnenes interesser og initiativer i samlinger eller andre pædagogisk tilrettelagte aktiviteter.
Det er de voksne der har ansvaret for relationen og for samarbejdet. Vi er bevidste om at mennesker smitter hinanden med følelser og stemninger (to af principperne i Low Arousal).
Vi møder barnet hvor det er og tilpasser krav og forventninger, til der hvor det enkelte barn er udviklingsmæssigt.
Det pædagogiske personale faciliterer muligheder for børnene, så de får udviklingsstøttende rammer der styrker deres fællesskab og samhørighed. Udvikling og identitetsdannelse sker i de inkluderende fællesskaber og i sammenspillet, hvor børnene spejler sig i hinanden.
3. Sprogindsatsen – muligheder gennem sprog
Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog.
Sprog er en kerneopgave i den pædagogiske dagligdag, da kommunikation og sprog har afgørende betydning for at danne relationer, indgå i fællesskab og vedligeholde venskaber. Derfor har personalegruppen i Eventyrhaven været igennem et undervisningsforløb i Sammen Om Sprog. Grundtanken i Sammen Om Sprog er, at sprog udvikler sig, når børn er i samspil med andre, hvor der særligt er fokus på en række strategier, som den voksne skal bruge for at stimulere børns lyst til at sige mere og dermed øve sig på sproget.
Leg og fantasi er en vigtig platform for barnets sproglige udvikling. Her skabes en inspirerende grobund for barnets sproglige og kommunikative udvikling. Børnene lærer at kommunikere og udtrykke sig gennem det nonverbale og verbale sprog. Vi bruger ikke kun ord til at kommunikere med, hele kroppen er ligeledes en del af vores sproglige udtryk.
Vi bestræber os på at skabe et nærværende og anerkendende læringsmiljø, hvor samtale og dialog i øjenhøjde prioriteres. Ved at lytte og vente på hinanden under samtale opstår det gode læringsrum. Det er vigtigt at skabe ro til at udvikle barnets sproglige og kommunikative kompetencer. Igennem samtale, historiefortælling, dialog og spørgsmål er vi med til at understøtte og udvikle børnenes ordforråd, udtale, begrebs- og sprogforståelse.
4. Forældresamarbejde- forældrepartnerskab
Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges udvikling og trivsel.
Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab.
Den daglige dialog med forældrene om børnenes trivsel er grundlaget for at muliggøre positiv udvikling hos barnet. Personalet skal etablere et tillidsfuldt samarbejde med forældrene. Dette gøres ved respektfuld sparring omkring barnet, med udgangspunkt i at forældrene kender barnet bedst. I samarbejde med forældrene skaber vi som daginstitution de bedste udviklende rammer for barnet. Det er meget vigtigt for os, at der er en god stemning i huset.
Inden vuggestuestart, tilbyder vi en samtale, hvis familien ønsker det, enten hjemme hos familien eller i Eventyrhaven. Vi har god erfaring med at møde de nye familier i deres egne trygge rammer. Formålet med hjemmebesøget er at etablere tillid allerede inden barnets start. Det er med til at styrke samarbejdet og relationen mellem familie og institution. Indkøringen af nye børn går meget lettere, fordi de nye forældre får mulighed for at fortælle personalet om deres barn i rolige omgivelser og de kan få stillet spørgsmål til personalet omkring den nye tid der er i vente. Ved hjemmebesøget interviewes forældrene ud fra et spørgeskema de forinden har modtaget via mail.
Nøgleord for et godt samarbejde mellem Eventyrhaven og forældre er:
Tryghed: Vi skaber tryghed, så dialogen kan være åben.
Forældreinvolvering: Både i hverdagen og ved arrangementer.
Rådgivning: Vi giver gerne gode råd, når vi har dem eller undersøger hvad rådet kan være, hvis vi ikke ved det. Ligeledes modtager vi gerne gode råd, når det gælder børnene.
Gensidig respekt: Forældrene kender barnet bedst, og de har forventninger til os. Vi har rutiner og faglig viden. Disse to verdener må mødes så respektfuldt som muligt.
God kontakt: Intet er for småt at tage op, så vi opfordrer alle forældre til at henvende sig til os, hvis der er noget, de undrer sig over - vi uddyber gerne, hvorfor vi gør som vi gør pædagogisk/didaktisk.
Personlig oplysning: Hvis der er informationer som barnet ikke skal involveres i, går vi i et andet rum og taler om det.
5. Sammenhæng – også i overgange
Overgangen fra barnets hjem til vuggestuen
I samarbejdet om små børns overgang til et liv, der leves på tværs af familie og vuggestue, sker samarbejdet almindeligvis mellem forældre og det pædagogiske personale. Der er brug for tætte udvekslinger mellem barnets voksne om, barnets kompetencer, behov og udviklingsmål. Der skal informeres om hvilke hverdagsrutiner barnet er vant til derhjemme, og hvilke hverdagsrutiner barnet skal vænne sig til at indgå i vuggestuen. Sammen må barnets voksne finde fælles måder at organisere hverdagslivet på, så det kan komme til at fungere for alle parter.
Indkøring – Det er barnets første tid i vuggestuen. Her er forældrene med den første dag og langsomt giver de mere og mere slip, og barnet får en blid start på institutionslivet.
Mellemrum (overgange) i hverdagsrutiner
Børn gennemgår mange små og store skift i løbet af en dag. Fra spisning til legeplads. Fra legepladsens mylder til den trængte garderobe og videre til spisebordet.
Mellemrum fra den ene aktivitet til en anden placerer ofte barnet i en venteposition, der kan skabe uro og konflikter. Børnene kan gå glip af læring og udvikling i disse overgange, hvis der ikke tilbydes noget meningsfuldt i overgangene. Udover det bliver de efterladt til sig selv og det kan medfølge gråd og konflikter.
I Eventyrhaven er ordet ”overgang” byttet ud med ordet mellemrum.
En overgang er noget der skal overstås. Et mellemrum er et rum, der skal have sin tid. Lige som pauser i musikken er vigtige! De planlagte pædagogiske aktiviteter, så som dialogisk læsning eller motorik, er lige så betydningsfulde aktiviteter som mellemrummene.
Når vi skal fra A-B stiger vores puls, vi bevæger os derhen, vi prøver at forberede os på, hvad der venter os rundt om hjørnet når vi når frem til B. Børnene har brug for rolige, tydelige voksne i disse mellemrum, der anerkender børnene for deres forskellige strategier i mestringen af dette læringsrum. Nogle børn går bare i gang med den anviste opgave, andre gør ikke, og nogen er afventende, observerende eller ser ud til at ”logge af”. Det er her særligt vigtigt, at den voksne bevarer en rolig tone, rolige bevægelser, placerer sig i deres øjenhøjde og motiverer børnene i gang med ros og anerkendelse. Ting tager tid! Mellemrum skal ikke bare overstås. Børnene skal befinde sig i meningsfyldte læringsmiljøer og opleve nærvær og empati fra de voksne.
Overgang – Børnehavestart til mellemteam og vanddråben (udflytteren)
Eventyrhaven er en integreret daginstitution, og derfor er de fleste børn der starter i børnehave allerede bekendt med huset og de voksne. Inden barnet starter rigtigt, skabes en bro imellem vuggestue og børnehave, (også overgangen fra mellemteam til Vanddråben), kaldet en indkøringsperiode, så barnet bliver tryk ved skiftet. Barnet besøger sin nye stue/afdeling i perioden op til den dag barnet starter, sammen med en velkendt vuggestuepersonale. Nogle gange, når det kan lade sig gøre, er der flere fra samme stue der starter i mellemteam/Vanddråben den samme dag, så de har en kammarart at følges med.
Inden opstart bliver der holdt en overgangs samtale, hvor forældrene og personalet fra den givende og modtagende stue/afdeling deltager. Her tales om overgangen/indkøring og den nye stue får et indblik i barnets interesser og færdigheder også med forældrenes ord.
Overgang til børnehaveklassen
I Eventyrhaven er de ældste børn samlet i udflytter-enheden. Det pædagogiske læringsmiljø stiles efter deres behov og planlægges ud fra de krav der er til et kommende børnehaveklassebarn.
Året inden børnene starter i skole, er der arrangementer på den lokale skole, der giver børnene mulighed for at se og op opleve stedet.
Vanddråben tilrettelægger skoleforberedende aktiviteter for de kommende skolebørn. Børnene får mulighed for at øve sig i undervisningssituationen, få erfaring med bogstaverer og tal. De lærer at skrive deres eget navn og leges med rim og remser.
Børnene skal også øve sig på sociale færdigheder. Et redskab der benyttes i konfliktløsningssituationer, er konflikthjulet. ”Løsningshjulet” hænger synligt på legepladsen og inde i huset. Børnene benytter den dagligt til at sætte ord på overfor hinanden, hvor deres konflikt har udviklet sig, og hjælper dem til selvstændigt at finde handlemuligheder.
6. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis
Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der – på mangfoldige måder - arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne- og unge- gruppe og øvrige lokale forhold.
SMTTE
I Eventyrhaven benyttes SMTTE-modellen som evalueringsværktøj.
Ved projekt og traditioner forholder vi os til praksis ved brug af redskabet. Dette gøres for at fokuserer på meningen, sammenhængen og målet.
TOPI
Eventyrhaven laver TOPI på alle børn 2 gange om året. Forår og efterår.
TOPI er en sammenhængende model for arbejdet med barnets trivsel. TOPI er et simpelt og brugervenligt værktøj, som sikrer systematisk arbejde med den tidlige og forbyggende indsats. Formål er at understøtte og kvalificere det pædagogiske arbejde med tidlig opsporing.
Børnenes trivsel vurderes i:
- Grøn - barn i trivsel
- Gul - barn hvis trivsel vækker undren
- Rød - barn hvis trivsel giver anledning til bekymring
Til hver position eksisterer definerede kriterier, som det enkelte barn betragtes fra ud. Pædagogisk personale med daglig kontakt til barnet foretager en individuel vurdering.
På alle de gule og røde børn lavers der handleplaner, der skal fremlægges for forældrene. Det er vigtigt at forældre og personale har samme afsæt. Handleplanen bruges som et målrettet arbejdsredskab, så der løbende kan følges med i om børnenes udvikling er på rette vej.